Kategori: Graviditet

Har din kæreste og dig lige overstået lagengymnastikken, og bærer i et ønske om at blive gravide, så kan ventetiden efter et samleje være uudholdelig. “Hvorfor sker der ikke noget?” er nok et spørgsmål, som mange håbefulde par spørger sig selv om, når de første par graviditetstests viser sig at være negative. Dette blogindlæg vil guide dig, eller jer, igennem de første faser, fra før et æg bliver befrugtet og hen til uge 10 i graviditeten.

Efter samleje sker der først noget i uge 3, hvor et modnet æg ledes fra æggestokken og ud i æggelederen, og kan blive befrugtet. Hvis dit æg bliver befrugtet er det lykkes én ud af flere millioner sædceller at befrugte det ene æg og du er gravid. I uge 4 er det befrugtede æg på størrelse med et kagekrymmel, og har nu sat sig fast i livmoderens slimhinde. Ægget er nu et embryo. Allerede i uge 5 er embryoet vokset op til tre millimeter, og hjertet er begyndt at slå. I uge 6-7 vokser fosteret meget og måler i uge 7 en helt centimeter. I uge 8 er navlestrengen helt færdigudviklet, og klar til at føre næring og ilt fra dig til barnet. I uge 9 og 10 udvikler dit barn sig meget, og grundlaget for alle fostrets organer er dannet. Samtidig er fostret begyndt at teste sin vejrtrækning.

Det er nyttigt at mærke efter kroppens signaler, hvis du venter på at blive gravid. Tidlige tegn på graviditet kan være mindre blødning, og i uge 5 kan du opleve at få kvalme, selvom det er de færreste, der oplever symptomer så tidligt. Omkring uge 8 kan du opleve at skulle tisse meget, eller mindre flatterende symptomer, som forstoppelse eller hæmorider. Humørsvingninger er også et klassisk tegn på, at din krop oplever hormonforandringer. Symptomer på graviditet garanterer ikke, at du rent faktisk er gravid, så tag derfor en graviditetstest eller søg læge, hvis du oplever symptomer på tidlig graviditet.

Læs Mere

Når man får et barn, skal der bruges mange timer ved puslebordet og det er derfor vigtigt, at i finder …

Find det puslebord, der passer bedst til din familie Læs Mere ›

Er man gravid, bør man tænke over, hvad man indtager, da alt mad og drikke bliver delt med det ufødte …

Hvad må man ikke spise som gravid? Læs Mere ›

Top