Hvad koster det at få et barn?

At blive gravid… Graviditet kan nok bedst beskrives som en tornado af følelser, som alle kæmper om at fylde mest. Mest af alt mærker man glæden, forelskelsen og en livsgnist, som med ét er helt anderledes, end hvad den var for et øjeblik siden. Tiden går, og man begynder at føle sig spændt og senere føler man sig utålmodig. Mange oplever dog også, at de føler sig ængstelige ved tanken om, at deres liv snart bliver vendt helt på hovedet, hvilket ikke mindst gælder for deres økonomiske situation. For det er dyrt at stifte familie, og det kan derfor være rart at danne sig en form for et overblik over, hvad et barn, eller flere børn, egentligt kommer til at koste.
Så meget koster et barn
Børn er ikke gratis, og ligesom at der skal mad på bordet og tøj på kroppen, skal der for eksempelvis også betales for institutionspladser. Mange nybagte forældre mærker hurtigt, hvor meget det koster at få børn, når man skal ud og investere i udstyr såsom autostol, barnevogn, seng, puslebord for blot at nævne nogle af de udgifter, der følger med en nyfødt. Hvis man gør det hele i kroner og ører, så koster ét barn 1.370.000 kroner, fra det er født til dets attende år. I dag flytter mange børn senere hjemmefra end før, og den samlede udgift kan derfor blive meget større end dette. Får man to børn, skal der lægges 1.300.000 kroner oveni, og 1.290.000 oveni dette, hvis man får tre børn. I Danmark får man heldigvis børnechecks udstedt af staten, hvilket betyder, at de 6000 kroner i måneden det koster at have ét barn, bliver reduceret med cirka 1000 kroner.
Spar penge på andre måder
Selvom det er dyrt at få børn, kan man heldigvis spare penge på forskellige måder i dagligdagen. Når man bliver gravid, er det for eksempelvis muligt at hente forskellige babypakker gratis, hos større supermarkedskæder, med bleer, sutter, cremer, bamser og andre småting. Det kan også betale sig at se efter gode tilbud på bleer og købe stort ind, da en baby bruger mange flere bleer, end man overhovedet kan forestille sig. Man kan også med fordel lave sit eget babymad, ved at mose forskellige grøntsager til fin mos, eller ved at purere frugt til fin frugtgrød. En af de bedste måder at spare penge på er ved at købe babyudstyr, det kunne være en seng, i genbrugsbutikker, eller ved at genbruge sit barns tøj til næste barn.
Børn giver livet værdi
Børn er det eneste i livet, der både er en udgift og som gør dig rigere på én og samme tid. Selvom børn koster over en million, fra de bliver født, til de bliver atten år, er børn er altså en investering i det gode liv. Trods denne artikels forsøg på at gøre børn op i kroner og ører, kan man ikke sætte pris på et barn. Børn og familie er en kæmpe gave, og mange oplever desværre aldrig glæden ved at få børn og stifte familie. Spørger man sig selv om penge eller kærlighed er vejen til det gode liv, ved vi alle godt, at det rigtige svar er kærlighed. Husk derfor på, at penge bare er penge, men børn er ubetinget lykke for resten af livet.
Skriv et svar